|
Pilegaard Planlægning |
Pilegaard Planlægning er en selvstændig dansk konsulent- og forskningsvirksomhed der påtager sig opgaver for private og offentlige kunder, herunder som sparringspartner eller som underleverandør på større entrepriser. Pilegaard Planlægning blev oprettet i 1994 og drives af Michael Pilegaard Hansen (civilingeniør, Ph.d. samt HD i finansiering).
Idégrundlag:
I en verden med høj specialisering, høj volumen og global konkurrence kræves der en ekstrem høj grad af effektivisering og ressourceudnyttelse. Optimering, som den kendes indenfor operationsanalyse, tilbyder en af de mest åbenlyse tilgange til mange af de heraf opståede beslutningsproblemer, specielt på det operationelle og det taktiske niveau.
Pilegaard Planlægning er en konsulent- og forskningsvirksomhed som baseret på faglig ekspertise indenfor optimering (og heraf afledte nødvendige værktøjsfag samt personlige egenskaber) kan tilbyde bistand på højt videnskabeligt niveau samt gennemføre selvstændig frontforskning.
Idegrundlaget for Pilegaard Planlægning er således at hjælpe organisationer til at opnå deres potentiale for ressourceudnyttelse.